Vestjylland under Anden Verdenskrig
Da Anden Verdenskrig kom til Danmark den 9. april 1940 ændrede ikke bare landet sig, men også landskabet. Langs Jyllands vestkyst begyndte den såkaldte Atlantvold at tage form, og de mange bunkere skød op. Da krigen sluttede, blev de fleste bunkere tømt og forladt, men ikke alle blev tømt, og da en orkan ramte Danmark i 2008 blæste en bunker fri. Bunkeren var aldrig blevet tømt, og indholdet fortalte både
om krigen og om de mennesker der engang boede her. På Ringkøbing Museum kan I træde ind i en rekonstruktion af netop denne bunker, og høre historien om Gerhard Saalfeld, der holdt 18-års fødselsdag i Houvigstillingen nordvest for Ringkøbing. På museet kan I også komme tættere på de mange britiske
bombefly, der gjorde det danske luftrum usikkert, når kursen var sat mod Tyskland.